Kognitiv miljøterapi kan med fordel implementeres i mange behandlingsinstitutioner med henblik på at skabe et nutidigt behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde.
Kogntiv miljøterapi bygger på kognitiv adfærdsterapi. Hjørnestenen i den kognitive adfærdsterapi og dermed kognitiv miljøterapi er den kognitive model: at et menneske kan ses som et individ placeret i en omverden. Individet er dets krop, tanker, følelser og handlinger.
Modellen skal forstås således, at der altså til en hvilken som helst handling er knyttet en tanke, følelse og kropslig fornemmelse. Pilene symboliserer at der er en sammenhæng på kryds og tværs mellem alt. Eksempelvis kunne en person tænke “Jeg er ikke god nok” (tanke), føle angst (følelse), mærke tunghed i kroppen (krop) og isolere sig (adfærd) hvis vedkommende befinder sig i sin klasse og aldrig bliver spurgt af læreren (omgivelserne). Ved at øge personens opmærksomhed herpå og have fastsat et specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og trinvist opnåeligt mål med livet, bliver hver ændret handling/ændring af tanker m.m. altså et lille skridt i den rigtige retning i forhold til målet.
Kognitiv miljøterapi er også kendetegnet ved brugen af fortrykte skemaer til undersøgelse af elementerne i den kognitive model, og kendetegnet ved sokratisk indspørgen og respekt for den enkelte uden tolkning. At behandling foregår uden tolkning er et mantra i den kognitive verden – klienten/beboeren/den unge/patienten etc. anses for at være bedst vidende og eksperten i forhold til, hvad denne føler, tænker og mærker.
Vi arbejder med følgende definitionen på kognitiv miljøterapi, citat fra bogen “Kognitiv Miljøterapi” af Holm & Oestrich, 2006: “Kognitiv miljøterapi er en aktiv, struktureret problemorienteret, psykoedukationel og dynamisk behandlingsform. Den kognitive behandlingsmodel i miljøet giver patienten mulighed for at finde alternativer til uhensigtmæssige reaktionsmønstre og udvikle nye færdigheder.”
Kognitiv miljøterapi bygger på en række faktorer, hvoraf de vigtigste gennemgås i det nedenstående.
Tværfaglighed
I kognitiv miljøterapi arbejder en ofte tværfaglig behandlergruppe struktureret mod et fastsat mål, der sættes i samarbejde med beboeren/den unge/patienten på et behandlingsplansmøde.
I behandlerteamet er nøgleordet dokumenteret vidensdeling, så alle ved, hvad status er i forhold til målet.
Aktivitetsplanlægning
Alle døgnets 24 timer indgår i den kognitive miljøterapi. Døgnet planlægges, og der indarbejdes lystbetonede og meningsfyldte aktiviteter i en ugeplan. På det rette tidspunkt inkluderes også de pligtbetonede, ingen af os har lyst til. Der er konstant fokus på fordelene herved, – hvorledes hver enkelt lille ting bidrager til, at mennesket kan klare sig, nå sit mål. Alt tilpasses individuelt.
Psykoedukation
Der fastlægges undervisning (psykoedukation) minimum 1 time hver uge i temaer, der har relevans på tværs af gruppen af beboere/unge/patienter og disses pårørende.
Kontaktpersonsystem
Hver beboer/ung/patient har faste kontaktpersoner, der følger op på hverdagen gennem individuelle samtaler, når kontaktpersonen er på arbejde. De dage ens kontaktperson ikke er tilstede, overtager en udnævnt ”dagens kontaktperson”, så beboeren/den unge/patienten altid har en ansvarlig person at henvende sig til. Fokus er på, hvorledes personen tackler forskellige situationer, hvilket skal føre til, at den enkelte når sit mål. Hvorledes handler personen ? hvad tænker, føler og mærker vedkommende ? Var det hensigtsmæssigt ? – eller er der brug for en ny strategi ? Hos en svært belastet person vil samtalerne i starten bero på en stor del alment samvær og blot en lille kognitiv arbejdsdel for at skabe en alliance mellem beboeren/den unge/patienten og personalet. Det kognitive arbejde består i udfyldelse af fortrykte skemaer for at øge indsigten i tanke- og adfærdsmønstre og afdække uhensigtsmæssige mønstrer, der måske bidrager til lavt selvværd, unødig angst, depression eller anden uhensigtsmæssig følelseshåndtering.
Vigtigt er det, at personen, alternativt kontaktpersonen, noterer vedkommendes svar i de fortrykte skemaer, der samles i mappe. Herved tilvejebringes beviser, som er lettere at forholde sig til for både beboer/den unge/patienten og personalet, der kan dokumentere fremgangen for personen, der ser, at det gør en forskel, hvorledes der handles. Beboeren/den unge/patienten øger sin bevidsthed om, hvorledes hans eller hendes tankesæt/ræsonnement og adfærd er – og har muligheden for at ændre det over tid. Herved afdækkes i fællesskab uhensigtsmæssige strategier, der over tid kan aflæres og der kan indarbejdes (indlæres) hensigtsmæssige strategier, der skal trænes (udlæres).
Kognitive behandlingsgrupper
Med en kognitiv psykolog i front og en eller to øvrige behandlere, der senere kan overtage gruppen, opstartes kognitive behandlingsgrupper med et tilpasset antal deltagere. Behandlerne vil variere afhængig af, hvilken sværhedsgrad den unges/beboerens/patientens problem udgør samt institutionstype og arbejdsområde.
I grupperne arbejdes der aktivt ved tavlen, eller hvis det ikke er muligt eller er mere relevant – i det fri eller hvor som helst. Der arbejdes med (individuelt) hjemmearbejde i form af fortrykte skemaer og adfærdseksperimenter. Målet er retningsgivende herfor.
Der arbejdes hele tiden med tanker, følelser, kropslige fornemmelser og disse sættes i forbindelse med, hvorledes personen handler/agerer/opfører sig. Hele tiden relateres arbejdet til gruppens tema (ved gruppeterapi), og sammenholdes med den enkeltes mål.
Der er nu påbegyndt en udvikling, der konstant måles og korrigeres i forhold til målet.
Kognitiv miljøterapi er en stor udfordring, men fantastisk at være en del af. Det er en behandlingsform, de fleste er stolte af at arbejde med, fordi den er nutidig og respektfuld og dermed ukrænkende.