Kært barn har mange navne. Videoterapi, internetterapi, psykologsamtaler over internettet, videobehandling. Fælles for dem alle: du er ikke fysisk tilstede i klinikken.
Nogle mennesker er lidt forbeholdne overfor videosamtaler og forestiller sig, at det vil føles akavet eller upersonligt. Langt de fleste erfarer dog, at det efter få minutter opleves helt naturligt, og at der opnås nærvær, fortrolighed og tryghed som ved traditionel terapi i klinikken.
Hvorfor online terapi?
- Hvis du har svært ved at afse tid til at gå til psykolog kan online terapi være lettere og mere overskueligt. Målgruppen og typen af problemstilling vi løser online har vist sig langt større, end nogen havde forventet. Du kan sidde i din egen stue eller i et mødelokale, sidde i bilen eller på en bænk udenfor i nærheden.
- Du tilbydes fysisk fremmøde på første samtale og hvis du oplever tilbagefald.
- Online terapi kan også være et godt valg, hvis du har lang transportafstand.
- Er du forhindret i at møde op til samtaler i klinikken på grund af sygdom, fysisk handicap m.v., er online psykologsamtaler oplagt. Derfor har vi også flere ældre end man måske skulle tro. Alle får hjælp på første samtale til at logge på. Det eneste det kræver er at du har en computer, tablet eller telefon med mikrofon og kamera.
- Videobehandling kan også være at foretrække, hvis det er forbundet med angst og usikkerhed at forlade hjemmet.
- Er du ældre, kritisk syg eller fysisk syg kan videobehandling være mere bekvemt, og du kan ligge i din seng.
- Mange unge foretrækker videobehandling, fordi de for længst har vænnet sig til online undervisning og set fordelene herved.
- Vil du gerne spare miljøet og bruge mindre brændstof og færre penge på transport, er online behandling oplagt.
- I særlige tilfælde kan alle, der er i online behandling have behov for en telefonisk samtale. Det kan der være mange grunde til. Det kan være din computer er gået i stykker eller du lider af særlig angst eller mistillid eller føler stor skam ved det, du ønsker hjælp til. Her kan vi tale pr. telefon eller slukke kameraet. Sanserne skærpes, når billedet forsvinder – evnen til at lytte forstærkes og opmærksomheden rettes særligt mod problemet. Psykologen registrerer vejrtrækningen, pauserne, stemmelejet, tonefaldet, tempoet, evnen til at lytte m.v. – de nonverbale færdigheder. Det giver nogle klienter ro ikke at se sig selv – at kunne holde deres udseende ude af samtalen.